Har du et ønske om at købe en cardiomaskine, du kan bruge derhjemme? I så fald er dine muligheder mange. Netop derfor oplever mange, at det er svært at beslutte sig for, hvilken maskine de skal vælge.
Alle cardiomaskiner har sine egne fordele og ulemper, hvorfor der ikke findes én maskine, der er den rette for alle. Alligevel er der mange, der ender med at købe en crosstrainer, hvilket ikke er uden grund. Tværtimod er der mange gode grunde til at vælge en sådan maskine.
Kan træne næsten hele kroppen
I modsætning til de fleste andre cardiomaskiner, kan en crosstrainer bruges til at træne stort set hele kroppen. Når du træner på en crosstrainer, aktiverer den derfor også mange muskler i din overkrop. Det adskiller den fra de fleste andre cardiomaskiner.
Benytter du en sådan maskine til din træning, vil du derfor ikke blot få markerede ben. Det vil blandt andet også hjælpe dig med at løsne op for spændinger i din ryg og bevæge din hofte. Konkret arbejder den med op mod 80 % af alle dine muskler, hvilket omfatter:
- Lårmusklen
- Bryst og ryg
- Hofter
- Nedre ryg og mavemuskler
- Ballemusklen
- Haserne
- Lægmusklen
- Arme (biceps, triceps og delta)
- Hofter
Forbrænd mange kalorier
Der er naturligvis flere forskellige årsager til, at folk benytter sig af en cardiomaskine i hjemmet. De fleste har dog et ønske om at forbrænde kalorier. Er det også tilfældet for dig, vil en crosstrainer være et glimrende valg.
Med en sådan maskine kan du forbrænde omkring 300 kalorier på blot 30 minutter. Hvis du holder dig i gang i en time ad gangen, kan du forbrænde op mod 700 kalorier. Arbejder du med en meget høj intensitet, vil det endda være muligt at forbrænde endnu flere kalorier.
Nem at finde plads til
Det er ikke alle, der er så heldige, at de har plads til at lave et helt fitnessrum i hjemmet. De fleste har relativt begrænset plads til dette formål. Er det også tilfældet for dig, kan en crosstrainer vise sig at være ideel. Det er nemlig en maskine, der ikke optager meget plads.
Er det vigtigt for dig, at den ikke optager for meget plads, vil de bedste crosstrainere være at finde blandt de kompakte modeller. Dem finder du heldigvis en del af på det danske marked. Derfor skal du ikke være bekymret for, om du kan finde en passende løsning.